Forrygende pandekager

Samlet tid

30 min.

Antal pers.

3

Niveau

Meget nemt

Fryseegnet

Ja

Ingredienser

  • 200g hvedemel

  • 4 æg

  • ½  tsk. salt

  • 1  tsk. sukker

  • 5 dl. sødmælk

  • 2 spsk. Olie

  • Smør til stegning.

 

fremgangsmåde

  1. Pisk æg, olie, mel, salt og sukker sammen

  2. Tilsæt mælk lidt ad gangen. Det er vigtigt at piske, til der ikke er flere klumper og du har en lind masse.

  3. Sæt pandekagedejen i køleskabet i 30 min.

  4. Steg pandekagerne med en klat smør, til de er gyldne og lysebrune. Sørg for at der ikke er for meget varme på kogepladen, ellers bliver de nemlig lynhurtige sorte.

  5. Placer pandekagerne på en tallerken oven på hinanden. Læg herefter en dyb tallerken med bunden i vejret eller stanniol hen over, så de holdes lune.

 

Servér evt. med sukker, syltetøj, flormelis, bær eller is - de er i hvert fald klar til at blive spist nu :-)

 

Tips

OBS. 1 portion er ca. 16 pandekager

Hvis du vil have lidt mere smag i dine pandekager, kan du tilsætte en eller flere af disse:

  • 2 spsk. lys øl

  • 1 tsk. kardemomme

  • Lidt revet citronskrald (økologisk)

  • 1 tsk. vaniljesukker

 

Pynt

  • Frysetørret jordbær

  • Flormelis

  • Blåbær


 

Lad os høre din mening